Soul-CIRKEL - November - FORMIDDAG

Soul-CIRKEL - November (FORMIDDAG).

Der er noget særligt ved at samles i en hytte midt i naturen - med pejs, bålhytte og den rå enkelhed, der kalder os hjem.
Her åbner vi et levende fællesskab, hvor vi hver måned træder ind i årstidens energi og lytter til den rytme og visdom, vores sjæl længes efter at bringe ind.

Soul-CIRKEL er et rum for nærvær omkring ilden, sjælens kald, livets faser, naturens visdom og vores spirituelle udviklingsrejse.

Hver cirkel er unik, men du kan forvente en blanding af:

- Guidede meditationer/ kanaliseringer

- Trommerejse

- Energi- og healingstransmissioner

- Rum til stilhed, refleksion og noter

- Deling i cirklen

- Clairvoyante budskaber og terapeutiske værktøjer

Det er et sted uden masker og præstation.
Et sted hvor du kan slippe det, der tynger, hæmmer - og hente klarhed, styrke og ro med hjem.

Praktisk info
- Vi mødes én torsdag hver måned (typisk sidste torsdag) kl. 10.00–13.00.
- Spejderhytten, Mosevej 40, 9520 Skørping
- Udveksling: 450 kr. pr. gang
- Jeg sørger for the/kaffe og lidt frugt – du medbringer selv notesbog, tæppe og en pude.
- Max 12 deltagere pr. gang

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i cirklen.

Novembers cirkel:

Jord - Mørke - Puls.

Mørket har lagt sig nu.
Ikke som noget tungt, men som en stille invitation til at læne sig indad.

November er på mange måder en mellemzone.
Vi går rundt og samler små stress-gnister op:
- for meget mental aktivitet,
- for lidt lys,
- for mange indtryk,
- og følelsen af at skulle holde sig i gang,
selvom kroppen længes efter ro.

Og lige om lidt står julen der…
med alt det smukke, men også alt det praktiske.

Den her session er til dig, der vil lande dybt og stille.
Til dig, der mærker kroppen kalde på at gå lidt i hi.
Ikke som et fravalg af livet - men som en naturlig bevægelse ind i dig selv.

Ind i den nærende, kærlige, bløde stilhed.

Vi mødes i spejderhytten.
Med trommen, kanalisering og healing.
Og et blidt fokus på vagusnerve og nervesystem, så kroppen kan slippe spænding og finde sin rytme igen.

Lange, rolige suk - et par bløde vagus-øvelser og tid som er til dig.
Pulsen, der falder - kroppen, der lander.
Sjælen, der får lov at fylde, imens skuldrene sænkes.

Du behøver ikke være “klar”, energisk eller overskudsagtig.
Du må komme præcis som du er.

Torsdag d. 27/11 kl. 10.00 - 13.00

Kærligst

Mette

Grafik til produktkatalog (5)